Jan. 2012

Så er det vist tid for den nærmest årlige opdatering af min nyhedsside… :-)
2011 var hektisk på mange måder. Og også meget givtig og lærerig. Desværre bød den også på tab og sorg,
idét at Peter Højgaard, som var bassist i ”Neighbours”, tabte kampen mod kræft. Han blev kun 34 år gammel.
Jeg blev i forsommeren spurgt om jeg kunne stå ”stand-by” for Peter da hans behandling krævede at han skulle
til København i ny og næ og ikke altid havde mulighed for at spille koncerterne i Mariehaven med ”Neighbours”,
og dét sagde jeg naturligvis ja til. Vi mistede Peter i Oktober. Ære være hans minde. Han var en formidabel bassist
og et stort menneske. Jeg har nu overtaget hans plads i ”Neighbours” og på trods af omstændighederne er jeg
meget glad for dét.

I februar skal jeg spille en koncert med 3 solister: Bjarne Langhoff, Xenia Lach-Nielsen og Christoffer Brodersen samt Sønderjyllands Symfoniorkester, dirigeret af Christian Baltzer som også er idémand bag projektet.
Koncerten går under navnet ”A Night At The Symphony”. Vi skal spille gamle rock-klassikere af bl.a. Queen, Bowie og Eagles.
Det foregår i symfoniorkestrets koncertsal #Alsion” i Sønderborg den 9. feb. Det blir’ sikkert en fantasktisk oplevelse.
Se mere hér.

Der er også ”lagt i ovnen” til en stribe jobs med Stig Rossen & vennerne som jeg glæder mig til at spille. (se mere under kalender)


18. apr. 2011

2011 startede med den sørgelige medelelse at Flemming ”Bamse” Jørgensen døde nytårsnat.
En stor personlighed i dansk musik er gået bort. Ære være hans minde.
”Bamses Venner” spurgte mig om jeg ville spille bas med dem til nogle koncerter med
Stig Rossen i den vokale rolle. Dét takkede jeg naturligvis ja tak til. Vi spillede til ”Bamse-Festen”
i Syvsten ved Sæby - et halbal som Bamses Venner har optrådt ved i 34 år. Det var en fantastisk
aften. I februar spillede vi en mindekoncert for Bamse i NRGi Arena i Aarhus, med Kim Larsen,
Søs Fenger, Anders Blichfeldt, Peter Belli, Lars Lilholt, Lis Sørensen, Anne Mette Elten,
Jacob Haugaard, Nis P., Stig Rossen og Allstars-koret. Det blev en rigtig fin aften med ca. 5000
glade publikummer. Overskuddet for arrangementet på ca. kr. 500.000 gik til Diabetesforeningen
samt Kræftramte børn.

2011 er også 30-års jubilæum for Mek Pek Party Band. Vi spillede på Voxhall i Aarhus den 12. feb.
og havde en dejlig fest. Der har været mande forskellige med i Partybandet i de forgangne 30 år,
og de fleste var mødt op. Det var super fedt! Vi spiller nogle få koncerter i løbet af året og har været
lidt i studiet for at genoplive den dejlige musik fra dengang, samt lave lidt nyt.
Se mere på vores Facebook side

Sidst i marts havde vi release party på JB Wonderlands debut-album. Det blev holdt på V58 i Aarhus.
Se mere på www.jbwonderland.dk


15. nov 2010

Så er det vist på tide med en lille opdatering. :)

Sommeren bød på bl.a. en fantastisk tur til Canada med Bruce Guthro.
7 jobs på 2 uger og en masse dejlige oplevelser. Dernæst et par gode uger
i Tivoli Friheden med henholdsvis Mek Pek, Martin Brygmann og Elisabeth.
Efterårsferien blev tilbragt i dejligt selskab med Åh Abe Greatest feat. Mek,
Alberte og Elisabeth og hele holdet dragede til Grønland i slutningen af oktober.
I november havde jeg den store fornøjelse at spille med DR Underholdningsorkestret
sammen med Bruce Guthro og bandet. Det var til optagelsen af Musikmøde på P4,
som sendes den 20. nov. kl. 16.


11. maj 2010

Så er vi næsten klar til premieren på ”Tre Små Mænd” i Tivoli Friheden i Århus,
og det tegner rigtig godt. Første forpremiere er veloverstået og de sidste småting
rettes til inden premieren i overmorgen. I juni drager hele holdet til hovedstaden
for også at glæde københavnerne med showet. Det kommer til at foregå i Glassalen
i Tivoli.

I juli står den på en tur til Canada sammen med Bruce Guthro og band. Derefter nogle
hyggelige eftermiddagskoncerter i Tivoli Friheden med Mek Pek og Elisabeth.


5. marts 2010


2010 byder på flere spændende ting for mig. Her i marts skal jeg som spille en koncert
med 4 solister (Maria Lucia, Mark Linn, Eskild Dohn og Bjarne Langhoff) og Aalborg
Symfoniorkester under navnet ”A Night At The Symphony”. Vi skal spille gamle rock-
klassikere af bl.a. Queen, Bowie og Eagles. Det blir’ sikkert en fantasktisk oplevelse.
Se mere hér.
I april er der en danmarksturné med Bruce Guthro, og i maj spiller vi 4 koncerter som
support for Bryan Adams. Mere info hér.

3. maj starter vi prøverne på et nyt show i Tivoli Friheden i Århus. Se mere hér. Showet
forsætter i juni med en række forestillinger i Tivoli i København.


6. aug. 2009

Så blev det august og dermed også Skanderborg og Ringsted Festival, bl.a. med deltagelse af undertegnede. Fra fredag den 7. august og ca. 10 fredage frem rejser jeg rundt i landet med et Allstars-hold, som backing for Alberte og Thomas Fleron, i anledning af OSRAM og TV2 Vejrets arrangement ”Byen Rocker ved Klimaet”. Se mere hér.


20. maj 2009

En dejlig tysklandsturné med Bruce Guhtro er overstået. Kunne nu sagtens ha’ taget en uge mere. Det var ret fedt at farte rundt i det store land og spille for en masse glade fans. Men vi gør det igen en anden gang.

Nu står den på ”Mek Pek Party Band” og ”Allstars” med bl.a. John Paul Young (aus), i forbindelse med ”Verdensbilleder” i Århus den 4. juni samt teater-gig i Fredericia lidt senere på måneden.

4. maj 2009

Har været rundt i Danmark på en super dejlig turné med Bruce Guthro. Vi har
udvidet med en el-guitar som betjenes ypperligt af Sune Hånsbæk. Det er en
stor fornøjelse at arbejde sammen med ham.

Inden længe går turen til Tyskland. Det glæder jeg mig meget til. Håber at vejret
arter sig bare en lille smule for vi kommer til at bruge meget tid på Der Autobahn.... :)

7. april 2009

I aften demonstrerer jeg TC’s nye basforstærker, RH450, i RockCity, Gl. Munkegade
i Århus. Kig forbi og tjek det ud. Der vil også være en lille forfriskning... :) se mere info hér

17. marts 2009

Så er der tilføjet nogle lydeksempler i studie delen.


12. marts 2009

Så er allannagel.dk langt om længe kommet op på nettet.
På denne side vil jeg forsøge at komme med lidt info om hvad jeg går og laver.

De første måneder af året har budt på bl.a. afløsertjans hos Festmaskinen, denne
gang med min gamle ”kumpan” Lars Daugaard ved trommerne. Det er også blevet
til et enkelt job med ”Vi Unge live”.
Desuden har Bjarne Langhoff, Jens Kokholm, Eskild Dohn, Lars Daugaard og
undertegnede været ude for at demonstrere højttaleranlæg fra Bose samt grej fra TC.
Det er super hyggeligt og en stor fornøjelse at spille med disse gutter. Kig endelig forbi
Aage Jensen i Odense den 26/3 kl. 19, - det er mere end bare en demo... ;) se mere info hér